International mission
International mission
Som menighed har vi besluttet at støtte 2 af 8 projekter, som Baptistkirken i Danmark pt. har prioriteret.
Det første er “Uddannelse for alle” – Dette hjælper med skolegang til især piger og kvinder i Rwanda og Burundi samt støtte til spare- og lånegrupper.
Børn er nogle af de mest udsatte i Burundi og Rwanda. Samtidigt ved vi, at uddannelse er vejen til udvikling og kvinder spiller en stor rolle i udviklingen.
I nuværende 4. fase i projektet, nås ud til 3.600 personer – heraf 2.900 kvinder. Deltagerne tilbydes også medlemskab af “Spare- lånegrupper”, som er med til at sikre en mere stabil økonomisk situation henover året og har reduceret perioderne med sult eller få måltider.
Det andet er “Menigheder, der vokser”. Projektet hjælper med kirkebygninger og uddannelse af præster og ledere i Burundi og Rwanda.
Vi støtter menighederne i evangelisation, bl.a. ved at hjælpe med faciliteter til arbejdet – de er selv i stand til at bidrage med arbejdskraft og en del materialer, men ofte er der behov for hjælp til færdiggørelse så som døre, vinduer og tagkonstruktion.
Landbrugsprojektet i Rubura i nord Burundi, hjælper med til finansiering af præsteskolen, og samtidig uddannes lokalsamfundet i bedre og mere effektive dyrkningsmetoder.
KONTAKT
Præst Anne-Marie Winther eller Menighedsrådsformand Jørgen Johansen
- 4032 5281 / amhwinther@gmail.com
- 4035 8042 / bunyan.johansen@gmail.com