Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria.  Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!«  Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde.  Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud.  Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.  Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.«  Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.«  Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn.